Om SFPE

SFPE Danmark er den danske afdeling af Society of Fire Protection Engineers – den internationale organisation, der samler verdens førende eksperter inden for brandteknik og fire safety engineering.

Som nationalt chapter arbejder vi for at styrke fagligheden i Danmark, skabe forbindelse til den globale udvikling og sikre, at danske brandfaglige miljøer får adgang til den nyeste viden, forskning og internationale netværk.

Bliv medlem

Mission

Det arbejder vi for

Dansk faglighed

Vi arbejder for at højne niveauet inden for fire safety engineering i Danmark gennem viden, dialog og faglige aktiviteter.

Fagligt fællesskab

Vi samler ingeniører, forskere og praktikere om et fælles mål: at udvikle og dele viden, der styrker brandsikkerheden i Danmark.

Globale forbindelser

SFPE Danmark sikrer, at internationale standarder, forskning og best practice bliver tilgængelige og relevante for danske fagmiljøer.

Professionel udvikling

Gennem arrangementer og videndeling bidrager vi til, at danske brandfaglige specialister kan udvikle deres kompetencer og følge med i den internationale udvikling.

Globale medlemmer

Medlemslande

Chapters

SFPE

Den globale del

The Society of Fire Protection Engineers (SFPE) blev grundlagt i 1950 af en gruppe ingeniører med målet om at fremme videnskaben og praksis inden for brandbeskyttelsesingeniørarbejde. Organisationen udviklede sig fra at fokusere på undervisningsmaterialer til at inkludere rådgivning og forskning. SFPE er i dag en ledende global forening med over 5.000 medlemmer og 120 underdele, der fortsætter med at forme disciplinen og fremme brandbeskyttelse på verdensplan.

SFPE er dedikeret til at fremme viden og innovation inden for brandbeskyttelse og -forebyggelse. Gennem vores arrangementer, publikationer og netværksmuligheder skaber vi en platform, der fremmer faglig udvikling og deling af ekspertise. Udforsk vores historie, mission og det engagerede hold, der driver SFPE Danmark fremad.

SFPE Danmark

Det danske chapter

Det danske chapter af SFPE blev grundlagt i 2021 med målet om at etablere en stærk platform for brandbeskyttelsesingeniør-arbejde inden for landets grænser.

I denne opbygningsfase arbejder vi på at etablere et tæt fagligt fællesskab, hvor ingeniører, eksperter og praktikere kan dele viden og erfaringer om de seneste tendenser inden for brandteknik.

Vores ambition er at skabe et chapter, der ikke blot reflekterer, men også bidrager aktivt til den danske kontekst af brandbeskyttelse og -forebyggelse. Gennem arrangementer, netværksmuligheder og faglige ressourcer stræber vi efter at forme en banebrydende forening, der er dedikeret til at forbedre brandbeskyttelse i Danmark og deltage aktivt i SFPE’s globale mission.

Bestyrelsen

Kræfterne bag SFPE Danmark

Jess Grotum Nielsen

Jess Grotum Nielsen

Fomand

Jess Grotum Nielsen er bestyrelsesformand for SFPE Danmark, hvor hans opgaver er sikre den fremtidige udvikling af det danske chapter af SFPE.

Jess har siden sin færdiggørelse af civilingeniøruddannelse fra Aalborg Universitet arbejdet som brandrådgiver med fokus på funktionsbaserede brandkrav og dokumentation af disse med udgangspunkt i CFD-beregninger. Siden 2021 har Jess arbejdet som underviser på VIA University College, hvor han arbejder som underviser og forsker.

Henrik Bygbjerg

Henrik Bygbjerg

Næstformand

Henrik Bygbjerg er bestyrelsesmedlem i SFPE Danmark, hvor hans opgaver er at hjælpe med at arrangere de interne møder i SFPE Danmark samt assistere med kontakten til de andre chapters i SFPE.

Henrik har siden 1997 arbejdet professionelt med brandsikkerhed som rådgiver på næsten alle bygningstyper med afsæt i funktionsbaserede brandkrav. I de seneste år har Henrik arbejdet med aktiv brandsikring og dokumentation gennem stor- og fuldskala test.

Susanne Dyrbøl

Susanne Dyrbøl

Bestyrelsesmedlem/Kasserer

Susanne Dyrbøl er bestyrelsesmedlem og kasserer i SFPE Danmark. Hun har en Ph.D i bygningsfysik og har gennem mange år arbejdet med både EU-lovgivning og national lovgivning indenfor energi, klima og miljø.

Til daglig er Susanne Head of Public Affairs i Group Regulatory hos ROCKWOOL A/S, hvor hun bl.a. arbejder med brandstrategier, lovgivning, samt vidensopbygning og -deling inden for brandområdet. Med sin brede erfaring og faglige profil bidrager Susanne til at sikre, at bæredygtighed og brandsikring tænkes sammen i byggeriet.

Flemming Ruddi Mørk

Flemming Ruddi Mørk

Bestyrelsesmedlem

Flemming Ruddi Mørk er bestyrelsesmedlem i SFPE Danmark, hvor hans opgaver er at hjælpe med at arrangere de interne møder i SFPE Danmark samt assistere med kontakten til de andre chapters i SFPE.

Flemming har i perioden 1994-2006 arbejdet indenfor brandvæsnet og Beredskabsstyrelsen med fokus på det operationelle niveau og uddannelse af brandtekniske byggesagsbehandlere.

Karriereskiftet til professionel brandrådgivning skete i 2006 og har siden da virket som brandrådgiver på næsten alle bygningstyper.

Søren Rud Pedersen

Søren Rud Pedersen

Bestyrelsesmedlem

Søren Rud Pedersen er bestyrelsesmedlem i SFPE Danmark hvor hans opgave er at arrangere interne møder i SFPE Danmark. Med over 25 års erfaring fra byggebranchen har Søren opnået stærke kompetencer inden for brandsikring, blandt andet som kommunal byggesagsbehandler og indsatsleder i tværkommunalt brandvæsen, samt fra den farmaceutiske industri.

Siden 2007 har Søren haft fokus på passiv brandsikring hos ROCKWOOL A/S. Først 7 år som brandspecialist i R&D med projektledelse og brandtests på europæiske testinstitutter, senere 3 år som nordisk produktchef for tagløsninger med opgaver inden for produktudvikling, markedsføring og teknisk support. De seneste år har han varetaget rollen som Fire Safety Manager i Regulatory Affairs med fokus på brandstrategi, international lovgivning, standardisering i CEN samt deltagelse i forsknings- og vidensopbygningsprojekter. Derudover har Søren været testingeniør hos DBI, hvor han har styrket sin ekspertise inden for praktisk brandtest, rapportering og dokumentation.

Peter Stjerne

Peter Stjerne

Bestyrelsesmedlem

Peter Stjerne er bestyrelsesmedlem i SFPE Danmark, hvor hans opgave er at fremme videnskaben og praksis inden for brandbeskyttelse. Peter Ørting Stjerne er en dygtig og erfaren brandrådgiver med omfattende ekspertise indenfor funktionsbaseret og præskriptiv brandteknisk rådgivning. Han har arbejdet på nogle af Danmarks mest komplekse og markante projekter inden for bolig-, kontor- og industribyggeri og er kendt for sin evne til at løse udfordrende brandsikringsproblemer effektivt. Peter læser ved siden af sit arbejde en masteruddannelse i brandsikkerhed på DTU, hvilket styrker hans professionelle fundament. Han vægter relationer og netværk højt og går altid ind i samarbejder med en positiv indgangsvinkel. Han har som mål at sikre optimal brandsikkerhed uden kompromis.

Bjarne Husted

Bjarne Husted

Bestyrelsesmedlem

Beskrivelse undervejs.